Det afgørende punkt er at få klarhed over, hvilket symptom der er globalt, og hvilket der er lokalt genereret – og dermed hvor du skal fokusere din behandling. Her anvendes Ratiomodellen, som grafisk illustrerer forholdet mellem patientens lokalt og globalt genererede symptomer.
Det er af afgørende betydning for effektiviteten af vores behandling af patienter, at vi får behandlet det rigtige væv det rigtige sted. Er der tale om globale generede symptomer, behandles der globalt i det væv, der er problemet – dvs. i Den Globale Fascie. Er der tale om lokalt generede problemer, behandles der lokalt – fx i et knæ, en skulder eller en hofte. Er der tale om centralt generede problematikker, behandles der efter given protokol for den pågældende sygdom eller tilstand.
NB: I Ratiomodellen bliver både lokalt og centralt genererede problematikker betegnet under ’lokale’, da det vigtige her er at adskille dem fra de globale problemer.
Den Globale Fascie
Muskler
Led
Perifere nerver
Indre organer
Lokalt fascievæv
Diskusprolaps
Senhjerneskade
Medfødte hjerneskader
Parkinsons
Sclerose
En patients fulde symptombillede vil altid være en kombination af lokalt genererede og globalt genererede problematikker.
Her anvendes Ratiomodellen, som er et værktøj til:
At hjælpe os som behandlere til at holde fokus på det væv, der er årsag til problemerne, og som er det væv, vi primært skal behandle
At fungere som forklaringsmodel over for patienten, hvor vi kan visualisere og forklare sammenhængen mellem lokalt og globalt genererede problemer, og hvorfor vi fokuserer behandlingen, hvor vi gør.
Modellen viser således et billede af patientens samlede symptombillede: til venstre i modellen er alle patientens symptomer lokale, og til højre er alle patientens symptomer globale. Væk fra disse yderpunkter er der tale om en blanding af globalt og lokalt generede problematikker.
Undersøgelsen af patienten startes med, at vi via Global Fascia Test (GFT) identificerer patientens relevante fascielinje.
Når patientens nedsatte bevægelighed (ROM) og symmetri er blevet afdækket via Global Fascia Test, og den relevante fascielinje er kategoriseret, er næste skridt at afklare, hvilke af patientens symptomer der skyldes problemer langs denne fascielinje (dvs. globalt genereret), og hvilke der skyldes fx skader, overbelastninger eller spændinger på et lokalt sted (dvs. lokalt genereret).
For at afklare dette starter vi med at behandle langs den relevante fascielinje , hvorefter vi re-tester med GFT. Herefter kan vi konkludere, at de af patientens symptomer, der er væk, er globalt genereret, og de symptomer, der er tilbage, kan være lokalt genereret.
Vi kan herefter placere patienten på Ratiomodellen ud fra fordelingen af globalt genererede og lokalt generede problematikker.
Når de globalt genererede problematikker er fuldt behandlet, og patienten har opnået fuld ROM og symmetri (dette kan kræve gentagen behandling fra gang til gang, se Behandling), undersøges de tilbageværende lokalt genererede symptomer ud fra de givne protokoller for det pågældende væv og symptombillede.
Ratiomodellen er relevant for stort set alle de patientgrupper, vi møder i vores fysioterapipraksis, da de vil have et symptombillede, der består af en blanding af globalt genererede og lokalt genererede problematikker.
Det kan eksempelvis være:
Sclerosepatienten, der har sin grundlidelse, men som også er præget af Den Globale Fascie. Behandles fascien, er der mindre symptomer tilbage, og patienten vil have opnået bedre funktionsevne.
Den akutte klient, der tydeligt har en fibersprængning. Oveni er patienten også præget af Den Globale Fascie. Ved at behandle fascien opnås fuld ROM og symmetri, og vi opnår mere optimal opheling af den akutte (lokale) skade.
En GLAD-patient, der er præget af Den Globale Fascie, opnår bedre effekt af sin træning ved at opnå fuld ROM og symmetri (via behandling af den relevante fascielinje) inden igangsætning af forløbet.
KURSUS
På kurset får du en grundig indføring i 4ROM-metoden og lærer at bruge testen GFT hands-on til at diagnosticere globale problemer hos patienter, identificere den relevante linje samt definere et optimalt behandlingsforløb for patienten.
Efter kurset vil du med det samme kunne anvende 4ROM-metoden i egen praksis.
4ROM er udviklet af fysioterapeut Peter Larsen, indehaver af Gug Fysioterapi – Center for Fascial Manipulation.
Peter Larsen har været fysioterapeut i mere end 20 år og er en af Danmarks mest erfarne behandlere inden for metoden fascial manipulation. Han er grundlægger af 4ROM-metoden og afholder kurser i 4ROM for fysioterapeuter og andre behandlere.
4ROM-metoden bygger på 20+ års fysioterapeuterfaring og en omfattende dataundersøgelse blandt mere end 1000 patienter.
Det her er en game changer for fysioterapien. Det er et sandt paradigmeskift!”
Kursusdeltager undervejs på kursus i maj 2022
WOW - Sikke en succes, det var helt vildt, hvad det kan, og tingene giver så meget mere mening her i klinikken.”
Kursusdeltager efter første dag tilbage på klinikken efter at have lært 4ROM-metoden.
Jeg glæder mig til at blive endnu bedre til at behandle fascien…. For der er ingen tvivl om, at den ”overfrakke” skal af, inden jeg gør andet.”
Pernille Rønn Pedersen, fysioterapeut
OM 4ROM-METODEN
LÆR AT ANVENDE
4ROM-METODEN
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes